Sikker data sletning

IT sikkerheden kræver at man får slettet sine data på en bestemt måde, så man også er sikker på at personfølsomme data også er slettet, og ikke kan genskabes. Nu ved vi at der er virksomheder, der opkøber gammelt it udstyr og sælger det videre til andre brugere, som godt kan anvende udstyret, og især her er det vigtigt at alt virkelig også er slettet. Så det er ikke bare at sige slet data, for der er mange skjulte filer som almindelige brugere slet ikke ved ligger der, og som de derfor heller ikke får slettet – derfor er det min anbefaling, alle computere der ikke længere har en funktion eller bruges af en person eller virksomhed, sørg for at få en professionel til at slette alle de data der ligger på den inden du sælger den eller smider den på genbrugen.

Man kan sagtens genbruge gamle computere, de kan renses for data, pudses op, så de igen står som nye – og nogen gange så skiller store virksomheder sig af med gode funktionelle computere bare fordi at der er nye systemer som maskinerne ikke kan håndtere, men derfor kan de jo godt håndtere sådan noget som en Office pakke og almindelige spil. Jeg har da også selv haft held med at købe mig en ny brugt computer, og den virker upåklageligt, og passer fint til det jeg skal bruge den til – så jeg tænker jo også på de familier der ikke lige har de store penge at gøre godt med, når skolerne forlanger at eleverne skal stille med en lap top, så er det da en oplagt mulighed for at anskaffe den noget billigere end at gå ud og købe en helt ny.
Så er der selvfølgelig de unge it nørder, der er spille gale, og bare har brug for sidste nye model med det sidste nye grafikkort, men det er jo nogle helt andre ting de skal have fat på. Jeg er da sikker på at min computer holder de næste mange år, og så sørger jeg også for at mine data bliver slettet forsvarligt og efter forskrifterne.